Elevatorerne i KONE DX-klassen (hvor DX står for Digital Experience) har en ny indbygget opkobling som standard. Takket være ny teknologi og nyt design kan KONE DX tilbyde digitale tjenester, som integreres i elevatoren og opgraderes i takt med, at bygningens behov ændres. Det er muligt at tilføje nye opkoblede tjenester efter kundens ønske og behov. KONE tilbyder åbne API'er (Application Programming Interface), som gør det let at integrere og styre forskellige enheder, apps og tjenester i systemet.
- I takt med at bygningerne udvikles, kan elevatorerne også udvikles på en måde, som ikke tidligere har været mulig. Elevatoren er ikke længere bare en måde at transportere sig mellem forskellige etager på, men en vigtig og integreret platform, som tilbyder intuitive og stemningsskabende oplevelse lige fra indgangspartiet oggennem hele bygningen,siger Kurt Horn, adm. direktør for KONE Skandinavien.
Den nye teknologi gør det blandt andet muligt for bygningesejere at fjernaktivere digitale tjenester efter behov og skræddersy elevatoroplevelsen for brugeren, f.eks. med fuldt tilpassede skærm -og displayløsninger.
- KONE DX er udviklet til at opfylde det moderne samfunds efterspørgsel efter nye tilsluttede tjenester og bæredygtige løsninger. Vi kombinerer fremtidens teknologi med nutidens bygninger. På den måde kan såkaldte intelligente bygninger virkelig leve op til navnet, siger Rasmus Anjert, forretningsområdeschef hos KONE Skandinavien.
Alle elevatorer i KONE DX-klassen tilbyder:
- Mulighed for bygherrer og -administratorer at fjernaktivere digitale tjenester efter behov.
- Mulighed for at tilslutte løsninger og tjenester udviklet af et stigende antal partnere for yderligere at tilpasse elevatoroplevelsen til bygningens og beboernes behov.
- Mulighed for en mere komplet overvågning og en forenklet fejlsøgning.
- Nye designtemaer baseret på stemninger, følelser og behov, hvor der er taget hensyn til alle på elevatorturen i en stresset hverdag.
- Nye innovative materialer, som er smudsafvisende, ridsefast og har bakteriehæmmende overflader. Elevatorerne bliver nemmere at rengøre, vedligeholde og få til at se godt ud i hele elevatorens levetid.
- Avancerede display-, lyd- og belysningsmuligheder, som kan anvendes til at ændre stemningen og interiøret.
- Holdbart producerede materialer og lavere energiforbrug, hvilket gør det muligt for bygningen at opnå miljøcertificeringer for grønt byggeri såsom BREEAM og LEED
KONE- DX Klassen – Forbinder mere end etager
Billeder og videoklip er tilgængelige i KONE's materialebase på bit.ly/NewEraForElevators
Læs mere om KONE's elevatorer i DX-klassen
Om KONE
KONE er en af verdens førende virksomheder inden for elevator- og rulletrappebranchen. KONEs mission er at forbedre flowet i byerne ved at udvikle og levere løsninger, der sætter personer i stand til at bevæge sig sikkert, behageligt og trygt i og mellem bygninger. KONE leverer branchens førende elevatorer, rulletrapper, automatiske døre og porte samt integrerede løsninger. KONEs services dækker en bygnings levetid fra designfase til installation, vedligeholdelse, reparation og modernisering. I 2018 havde KONE koncernen en årlig nettoomsætning på EUR 9,1 mia. og over 57.000 ansatte ved udgangen af året. KONEs B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd i Finland. www.kone.com