PRIVATLIVSPOLITIK FOR MYKONE KUNDEPORTALEN OG KONE ONLINE PORTALEN

  • Denne privatlivspolitik (”Privatlivspolitikken”) indeholder generel information om behandlingen af visse nedenfor specificerede personoplysninger af KONE Corporation samt dets medarbejdere, partnere, datterselskaber og tilknyttede selskaber (”KONE”) i forbindelse med myKONE kundeportalen og/eller KONE Online portalen (”Kundeportalen”).

    KONE og KONEs kunde (”Kunden”) stiller Kundeportalen til rådighed for dig udelukkende for din bekvemmelighed og til brug i forbindelse med dine professionelle arbejdsopgaver vedrørende de udpegede elevatorer, rulletrapper, automatiske bygningsdøre eller andet anlæg, som installeres, moderniseres eller vedligeholdes af KONE for Kunden (samlet ”Anlæget”). Personoplysninger kan også behandles af Kunden i forbindelse med din brug af Kundeportalen.

    Denne privatlivspolitik supplerer KONEs globale privatlivspolitik, som er tilgængelig på www.kone.com/en/privacy-statement.aspx.

  • KONE Corporation

    Adresse:

    KONE Building

    Keilasatama 3

    02150 Espoo

    Finland

    Telefon: +358 204 751

    Kontakt: Du kan kontakte KONE via kontaktformularen, som findes på kone.com på https://www.kone.com/en/contact.aspx. Vælg venligst muligheden ”Personal Data Enquiry”.

  • For korrekt at identificere dig som repræsentant for Kunden indsamler KONE de personoplysninger, der er angivet nedenfor. På baggrund af disse oplysninger oprettes en brugerkonto til dig som repræsentant for Kunden. Brugerkontoen er nødvendig for, at du kan benytte Kundeportalen, og for at KONE kan stille den til rådighed.

    • Tilbud på KONEs produkter og tjenester: Når KONE sender sit første tilbud vedrørende anmodede produkter og/eller tjenester til Kunden, og du er Kundens bemyndigede repræsentant i tilbudsprocessen, oprettes der en brugerkonto til dig, så du kan få adgang til tilbuddet.

    • KONE Care™ Online: Hvis du allerede har en brugerkonto til systemet KONE Care™ Online (forgængeren til Kundeportalen), kan du anvende samme konto til at få adgang til Kundeportalen.

    Følgende oplysninger indsamles om dig ved brug af Kundeportalen: dit navn, titel eller tilsvarende oplysninger som kunderepræsentant, bruger ID, e mailadresse, andre adresser, mobiltelefonnummer, oplysninger som stilles til rådighed for Kundeportalen fra systemerne KONE Care™ Online eller KONE Mobile, tidspunkt og dato for anmodninger eller andre oplysninger, der gives til Kundeportalen, samt analyseoplysninger om, hvornår og hvordan du har anvendt Kundeportalen (se afsnit 6 nedenfor).

    Kundeportalen er integreret i KONEs CRM system (Customer Relationship Management), og Kundeportalen anvender disse CRM baserede oplysninger til at identificere dig. Endvidere kan alle personoplysninger, som er indsamlet i forbindelse med KONE Care™ Online systemet, behandles via Kundeportalen.

    Disse personoplysninger benævnes herefter i denne privatlivspolitik som ”personoplysninger”.

    Hvis du afgiver eller tillader os at indsamle personoplysninger vedrørende en anden person, bekræfter du, at du har den pågældende persons samtykke eller anden bemyndigelse til at dele oplysningerne med KONE og Kunden til behandling som beskrevet i denne privatlivspolitik. Ved deling af sådanne oplysninger skal du sikre, at personen modtager en kopi af denne privatlivspolitik eller på anden måde gøres bekendt med dens indhold.

  • Formålet med indsamlingen og behandlingen af personoplysninger er KONEs legitime interesse i at:

    • muliggøre Kundeportalens funktionalitet;

    • analysere, hvordan Kundeportalen anvendes;

    • analysere og afhjælpe eventuelle mangler i Kundeportalen;

    • understøtte KONEs forretningsdrift, herunder salgsaktiviteter samt håndtering af leverancer og tjenester;

    • håndtere krav, overholdelse af regler, risikostyring og kundeservice;

    • fakturering;

    • kontakte kunder (herunder håndtering af kundeforhold, markedsføringsaktiviteter, præferencer for markedsføring og kommunikation samt spørgeundersøgelser);

    • anvende oplysningerne som led i KONEs kontrol og ”kend din kunde” processer; samt

    • opfylde kontraktlige forpligtelser over for KONEs forretningsinteressenter.

    KONE kan endvidere være forpligtet i henhold til gældende lokal lovgivning til at indsamle visse oplysninger. Når dette kræves i henhold til lovgivningen, vil KONE anmode om dit samtykke til behandling af personoplysninger.

    Personoplysningerne kan deles fra Kundeportalen til KONEs øvrige systemer til kundehåndtering for at understøtte KONEs forretningsaktiviteter.

    Hvis du ikke ønsker at afgive de i afsnit 3 nævnte personoplysninger eller senere anmoder om, at personoplysningerne slettes, kan du ikke benytte Kundeportalen og skal fjerne Kundeportalen fra alle enheder, hvor den er installeret.

    For yderligere oplysninger om behandling af personoplysninger henvises til KONEs privatlivspolitik på www.kone.com/en/privacy-statement.aspx.

  • Personoplysningerne modtages direkte fra dig eller i forbindelse med din brug af Kundeportalen. Personoplysningerne kan også modtages fra Kunden i forbindelse med kundeforholdet mellem KONE og Kunden.

    Personoplysningerne opbevares, så længe det er nødvendigt for de formål, hvortil de er indsamlet. Kriterierne for fastsættelsen af KONEs opbevaringsperioder for personoplysninger omfatter:
    (i) varigheden af det løbende forhold til dig eller Kunden;
    (ii) om der foreligger en retlig forpligtelse eller andet legitimt grundlag, som kræver, at KONE opbevarer oplysningerne.
    Herefter slettes personoplysningerne sikkert eller anonymiseres.

    Se afsnit 6 nedenfor for oplysninger om opbevaring af cookies.

  • Fra tid til anden kan KONE placere oplysninger, almindeligvis kaldet ”cookies”, på din computer eller mobile enhed. Med ”cookies” i denne privatlivspolitik menes også andre tilsvarende teknologier, der indsamler og lagrer oplysninger i din browser. Vi har kategoriseret formålene med de cookies, der anvendes i Kundeportalen, som følger:

    • Nødvendige cookies, som er nødvendige for, at Kundeportalen fungerer efter hensigten.

    • Analysecookies, som gør det muligt at tælle besøg og trafikkilder for at måle og forbedre webstedets ydeevne.

    • Målrettede cookies, som sættes af vores markedsføringspartnere for at vise relevante annoncer.

    Cookies, der er ”nødvendige”, er altid aktive og kræver ikke samtykke. I andre tilfælde anmoder KONE om dit samtykke til placering af cookies, når du besøger Kundeportalen.

    KONE anvender cookies, der gemmes i en begrænset periode (typisk højst 364 dage), samt sessionscookies, der kun gemmes under varigheden af din browsersession.

    Yderligere oplysninger om nødvendige cookies, analysecookies og målrettede cookies, herunder en detaljeret liste over cookies med deres specifikke formål, opbevaringsperioder og typer, findes i cookiebanneret i Kundeportalen.

    Du kan til enhver tid deaktivere cookies eller administrere dine cookieindstillinger via indstillingerne i din webbrowser eller på vores websted. Bemærk, at deaktivering af cookies kan påvirke din oplevelse af Kundeportalen og forhindre brugen af visse tjenester.

  • På grund af tekniske og praktiske forhold kan visse personoplysninger også behandles uden for EU/EØS, f.eks. af andre KONE selskaber eller KONEs underleverandører. KONE sikrer, at der foreligger et lovligt grundlag for sådanne overførsler. Du kan få yderligere oplysninger om overførsel af oplysninger ved at kontakte KONE (se kontaktoplysninger i afsnit 2 ovenfor).

  • Afhængigt af gældende lokal lovgivning kan du have ret til at udøve visse rettigheder, herunder at:

    • gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger baseret på en specifik individuel situation;
    • få personoplysninger rettet eller slettet;
    • gøre indsigelse mod direkte markedsføring; samt
    • indgive en klage til den lokale databeskyttelsesmyndighed, hvis du har betænkeligheder vedrørende KONEs eller Kundens overholdelse af gældende databeskyttelseslovgivning.

    Hvis behandlingen af personoplysninger er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dette samtykke ved at kontakte KONE (se kontaktoplysninger i afsnit 2). Da behandling af personoplysninger kan være nødvendig for, at KONE kan levere sine tjenester og produkter, kan en tilbagekaldelse af samtykke medføre, at KONE ikke kan levere visse eller alle tjenester og produkter.

    KONE kan afslå en anmodning eller opkræve et rimeligt gebyr for at imødekomme en anmodning, hvis den er åbenbart grundløs eller overdreven, eller hvis KONE har andet lovligt grundlag for at afslå anmodningen.

myKONE Privacy statement

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.