Moderne elevator på bagtrappen

Beboerne på Peder Skrams Gade har fået en let adgang til deres lejligheder med eftermonteringen af en moderne elevator på bagtrappen.

Elevator til en eksisterende bygning

Ejerforeningen på Peder Skrams Gade fik i 2016 eftermonteret en KONE MonoSpace® 500 elevator, der har givet beboerne en let og hurtig adgang direkte op til deres køkkener fra baggården.

  • #Beboelsesejendom
  • #Elevatorer
  • #Europa
  • #Modernisering

Om bygningen

  • Ejendommen er opført i år: 1874
  • Eftermontering af elevator i år: 2016
  • Antal etager: 6

KONE-løsning

En lettere hverdag for alle beboere

Beboeren i ejerforeningen på Peder Skrams Gade kom til KONE i 2015 med et ønske om at gøre deres hverdag lettere.

”Vi ønskede at få en elevator, der ville gøre det let for os at komme hjem med indkøbsposer og andre tunge ting. Og ikke mindst ville vi sikre, at ældre beboere ubesværet kunne komme op i deres lejligheder og derved have mulighed for at blive boende i deres hjem herinde inde i byen”, fortæller Morten Kjelstrup fra foreningen på Peder Skrams Gade.

KONE kom ud for at besigtige bygningen og lytte til beboernes behov. Foruden en lettere adgang til lejlighederne, ønskede beboerne at bevare deres gårdhave og få en velintegreret elevatorløsning, der både var funktionel og æstetisk flot. Sammen med foreningen fandt KONE, at den bedste løsning til ejendommen var at erstatte køkkentrappen med den moderne elevator KONE MonoSpace® 500.

I forbindelse med installationen, fik beboerne på hver etage tilføjet en lille repos mellem køkkenet og elevatoren, hvor de i dag opbevarer konserves, sko og andre ting. Med elevatorløsningen er det lykkedes at få udnytte bagindgangen maksimalt og bevare den charmerende gårdhave og hovedtrappe.

En lydløs elevator
Mange foreninger er bekymrede for, om man kan høre elevatoren om natten. For beboerne på Peder Skrams Gade var det også vigtigt, at ingen ville blive generet af elevatoren - heller ikke beboerne i nabobygningen, som elevatoren grænser op til. Med elevatoren KONE MonoSpace 500 har foreningen fået en af de mest lydløse elevatorer på markedet. Og som en ekstra sikring, er der installeret natprogrammet ”Silent nights”, der nedsætter hastigheden og lydniveauet for elevatoren mellem kl. 22.00 - 8.00.

Sikker adgang og flugtvej
For at fastholde en høj adgangskontrol i bygningen, er det kun beboerne på Peder Skrams Gade, der har fået adgang til elevatoren med deres nøgle. Derudover kræver det også en nøgle at komme ind i lejligheden fra reposen.

Når bagtrappen bliver taget i brug til en elevator, bliver der fjernet en flugtvej, og de fleste kommuner stiller derfor øgede krav til brandsikring af hovedtrappen. På Peder Skrams Gade fik de derfor i forbindelse med elevatorinstallationen etableret et lovpligtigt sprinkleranlæg på hovedtrappen.

Både sprinkleranlægget og elevatoren kræver lovpligtige serviceeftersyn fra certificerede serviceleverandører. I Peder Skrams Gade var det et naturligt valg at få KONE til at servicere elevatoren. Med foreningens skræddersyede elevatorservice sikrer KONE, at elevatoren kører problemfrit og bevarer sin værdi.

Beboerne på Peder Skrams Gade er glade for deres elevatorløsning og samarbejde med KONE. ”Vi har fået en professionel rådgivning fra KONE igennem hele forløbet, og vi er meget glade for vores elevator, der kører upåklageligt og gør vores hverdag betydelig lettere. Det giver os en stor ro at vide, at vi alle kan blive boende i vores hjem, så længe vi ønsker det, da vi nu har en nem adgang til alle lejligheder”, udtaler Morten Kjelstrup fra foreningen på Peder Skrams Gade.

Læs mere om KONEs elevatorløsninger til eksisterende bygninger her.
Download vores guide til eftermontering af en elevator her.

Ønsker du en elevator til din eksisterende bygning?

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.

WELCOME TO KONE!

Are you interested in KONE as a corporate business or a career opportunity?

Corporate site

Would you like to find out more about the solutions available in your area, including the local contact information, on your respective KONE website?

Your suggested website is

No suggested country found

Visit country site