Design elevatorer med nye KONE Studio Prøv

Cityringen København Danmark | Referenceprojekt | KONE

Kunstig intelligens sikrer effektiv drift af rulletrapper og elevatorer

KONE arbejder sammen med IBM med proaktiv datastyret overvågning af persontransport på den københavnske Cityring

Kunstig intelligens sikrer effektiv drift af rulletrapper og elevatorer

Cityringen | Nørrebro Station | København
Cityringen | Nørrebro Station | København

153 rulletrapper. Fire rullende fortove. 41 elevatorer. Alle installationer kører 24/7 året rundt, og de mange tusinde passagerer i den københavnske Cityring er afhængige af sikker og effektiv drift.

Derfor har den finske virksomhed bag det massive begreb; people flow investeret i datastyret overvågning med små sensorer, der blandt andet registrerer strømforbrug, belastning, varmeudvikling, vibrationer og antal passagerer. Sensorerne noterer flowet af passagerer ved alle indgange og udgange til rulletrapper. Systemet registrerer alle starter og afslutninger og holder øje med, at relevante sikkerhedsfunktioner er i drift samt vægten i elevatorerne på alle transporter.

Peter Broberg, der er Service Operations Director i KONE Danmark, fortæller, at der på Cityringen er anvendt den mest moderne teknologi i verden, og at den avancerede brug af de store mængder data, som nu er installeret i den københavnske Cityring, er udviklet i tæt samarbejde med IBM.

”Opsamling af data er vigtig. Derfor er alle serviceteknikere og deres rapporter væsentlige og afgørende for vores arbejde med at holde et sikkert og effektivt system i gang døgnet rundt, alle dage om året,” fastslår Peter Broberg.

Watson bliver klogere og klogere

De mange sensorer sikrer en effektiv og sikker transport af passagerer.

”Det er for tidligt at sige præcis, hvor store besparelser den tilsluttede service giver Cityringen. Det vigtigste er, at vi proaktivt forbereder os på reparationer og dermed behovet for service hvilket giver stor værdi til kunden. På den måde forhindrer vi driftsforstyrrelser og sikrer at kunden har stabile anlæg ved at planlægge nødvendig service i god tid, og vi kan udføre den til mindst mulig gene for passagererne,” pointerer Peter Broberg.

Om IBM og Cityringen

IBM og KONE har arbejdet sammen om det detaljerede servicekoncept på den nye københavnske Cityring, der via sensorer måler mange forskellige parametrene på alle elevatorer og rulletrapper og dermed forudser nedbrud, før de opstår.

”Vores samarbejde viser, at kunstig intelligens kan bane vejen for at optimere vedligehold og skabe et nyt koncept for service i døgndrift,” siger Claus Klint, direktør for IOT hos IBM Danmark.

Billede

Færre nedbrud

Brugen af kunstig intelligens skal sikre, at Cityringen kommer til at opleve en stabil drift, fordi elevatoren eller rulletrappen selv opsamler en masse data, der forudsiger uregelmæssigheder og tilkalder en tekniker, inden driftsstop. Anlæggene i den københavnske metro er virksomhedens mest moderne installation, og selskabet bag metroen regner med at øge antallet af rejsende fra 65 millioner til 120 millioner årligt med den nye Cityring.

Hos IBM har teknologien (baseret på kunstig intelligens) fået navnet Watson. I takt med tilbagemeldingerne til Watson fra anlæggene, som transporterer de 300.000 dagligt rejsende, der skal fragtes ned i den københavnske undergrund, stiger den samlede datamængde og gør Watson klogere og mere præcis i sine forudsigelser, så metroens people flow (personstrøm) kan opretholdes i alle døgnets 24 timer.

”Med hjælp fra Watson og de mange sensorer kan man næsten hævde, at metroens elevatorer og rulletrapper er blevet levende. Al data, som sensorerne opfanger, bearbejdes og vurderes af Watson, som fortæller, hvornår vedligeholdelse er nødvendig ud fra de komplekse mønstre i datastrømmen. Vi er meget glade for at være med til at skabe en fremragende brugeroplevelse i den nye Cityring med den nyeste teknologi baseret på kunstig intelligens,” siger Claus Klint, Direktør for Internet of Things hos IBM Danmark.

Om KONE

KONE er en af verdens førende virksomheder inden for elevator- og rulletrappebranchen. KONE leverer elevatorer, rulletrapper og rullefortove samt automatiske døre og porte med integrerede løsninger. I 2018 havde KONE-koncernen en nettoomsætning på 9.1 mia. euro og over 57.000 ansatte.

Læs mere om KONE i verden her

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.