KONE får ordren på verdens højeste bygning, Kingdom Tower, i Saudi-Arabien

Pressemeddelelse Publicerede 06-05-2014

KONE Corporation, pressemeddelelse, 5. juni 2014

Ejeren og bygherren af verdens højeste tårn, Kingdom Tower and Kingdom City, i Jeddah i Saudi-Arabien har under ledelse af HKH Prins Al Waleed Bin Talal Al Saud, formand for Kingdom Holding Co, valgt KONE som leverandør af lodret transportudstyr med levering af verdens hurtigste og højeste dobbeltdækker elevatorer til Kingdom Tower.

Kingdom Tower, der bygges af Saudi Bin Laden Group, forventes at nå en højde på over 1 kilometer, når det står færdigt i 2018. Bygningen får KONEs People Flow-løsninger og verdens hurtigste dobbeltdækker elevatorer med en kørehastighed på over 10 m/sek. samt verdens højeste elevatorstigning på 660 meter. Kingdom Tower får kontorer, et Four Seasons-hotel og betjente lejligheder, beboelseslejligheder samt verdens højeste observationspunkt.

Bygningen udstyres med i alt 65 KONE elevatorer og rulletrapper. Ordren omfatter KONE DoubleDeck MiniSpace(TM)-elevatorer med det revolutionerende KONE UltraRope(TM)-elevatormaskineri. KONE UltraRope er en ny elevatorteknologi til højhuse, der bryder med branchens grænser og muliggør en løftehøjde på 1 kilometer for elevatorer i fremtiden ­– dobbelt så højt, som den højde, der er mulig i øjeblikket. KONE's UltraRope-teknologi fjerner ulemperne ved de konventionelle ståltove og åbner en verden af muligheder inden for design af højhuse.

KONEs udstyr til Kingdom Tower omfatter 21 KONE MonoSpace®-elevatorer, 29 KONE MiniSpace-elevatorer, syv KONE DoubleDeck MiniSpace-elevatorer og otte KONE TravelMaster 110-rulletrapper. KONE giver kunden skræddersyede stolinteriører og etagedøre samt de nyeste People Flow Intelligence-løsninger, herunder KONEs Destination Control Systems og førende KONE Infoscreen-skærme, der alle passer til bygningens eksklusive atmosfære. Blandt de øvrige løsninger kan nævnes KONEs E-Link(TM) fjernovervågningssystemer samt et brugerstyret betjeningssystem til nødsituationer. Ordren omfatter en servicekontrakt på 10 år.

"Vi har været meget imponerede over KONEs innovative løsninger til højhuse. Dette er endnu en hjørnesten for en udvikling af denne størrelsesorden, og vi glæder os til at opføre denne bygning, der bliver et vartegn for alle standarder," siger Mounib Hammoud, adm. direktør for Jeddah Economic Company.

"Et tæt samarbejde mellem samtlige projektpartnere og med KONEs lokale Areeco-team, vores høje tekniske faglighed og ekspertise inden for planlægning af persontransport var en vinderkombination, der hjalp os med at få ordren," siger Noud Veeger, Executive Vice President for KONE i Asia-Pacific og Mellemøsten. "Vi glæder os til projektet," tilføjer han.

Kingdom Tower er det centrale element og den første byggefase i Kingdom City-projektet, der ligger ved det Røde Hav på nordsiden af Jeddah. Kingdom Tower dækker et byggeareal på 530.000 m2 og er tegnet af arkitekten Adrian Smith og Gordon Gill Architecture, og opførelsen er overdraget til Saudi Bin Laden Group. Dar Al Handasa er projektets byggeleder, mens E.C. Harris / Mace JV er projektleder.

KONE Areeco er KONEs saudiarabiske joint venture-selskab, hvor KONE ejer 50% af aktierne. KONE Areeco har en række flagskibsprojekter i Saudi-Arabien, som f.eks. det vellykkede Makkah Royal Clock Tower Hotel i Mekka samt igangværende projekter såsom King Abdullah Financial District i Riyadh og King Abdulaziz International Airport samt Headquarters Business Park i Jeddah.

Ordren blev afgivet i andet kvartal 2014.

Se videoen og vores reference for Jeddah Kingdom Towers her

For mere information kontakt venligst:
Le Sjørup Christiansen, Marketing- og kommunikationskoordinator, tlf.: 22703116, e-mail: le.christiansen@kone.com

Om KONE
KONE er en af verdens førende virksomheder inden for elevator- og rulletrappebranchen. KONEs målsætning er at tilbyde den bedste People Flow®-oplevelse ved at udvikle og levere løsninger, der sætter personer i stand til at bevæge sig jævnt, sikkert og behageligt uden ventetid i bygninger i et stadigt mere urbaniseret miljø. KONE leverer branchens førende elevatorer, rulletrapper, automatiske døre og porte og integrerede løsninger for at styrke personstrømmen i bygninger. KONEs services dækker en bygnings levetid fra designfase til installation, vedligeholdelse, reparation og modernisering. I 2015 havde KONE en årlig nettoomsætning på EUR 8,6 mia. og næsten 50.000 ansatte ved udgangen af året. KONEs B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd i Finland. www.kone.com

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.

WELCOME TO KONE!

Are you interested in KONE as a corporate business or a career opportunity?

Corporate site

Would you like to find out more about the solutions available in your area, including the local contact information, on your respective KONE website?

Your suggested website is

No suggested country found

Visit country site