DK_2015-12-02_KONE styrker sine innovationsmuligheder med et af verdens højeste elevatortesttårne i Kina

KONE styrker sine innovationsmuligheder på højhusområdet med åbningen af et af verdens højeste elevatortesttårne i Kina

Pressemeddelelse Publicerede 12-12-2015

KONE Corporation, pressemeddelelse, 2. december 2015

KONE, en af verdens førende inden for elevator- og rulletrappebranchen, fejrer i dag åbningen af et af verdens højeste elevatortesttårne. Det nye 36-etagers tårn ligger centralt på KONE Park – KONEs center for produktion, projektering samt forskning og udvikling (R&D) – i Kunshan New and Hi-tech Industrial Development Zone i Østkina.

Tårnet har en højde på 235,6 meter og indeholder 12 skakter, der kan re-konfigureres til prøvning af nye højhusløsninger og -komponenter. Blandt de permanente funktioner kan nævnes en højhastighedselevator med en hastighed på op til 10 m/sek, der fører gæster op til en skybar og et showroom. Det er verdens første dobbeltdækkerelevator med KONEs superlette UltraRope(TM) tovteknologi.

"Det nye testtårn viser vores stærke engagement i at udvikle R&D inden for elevatorteknologi til mellemhøje og høje byggerier. Vi er branchens førende i Kina, og denne investering vil styrke vores position yderligere på et marked i hastig forandring. Nu hvor vi har yderligere kapacitet og mulighed for at afprøve vores nyskabelser, vil vi kunne levere nye produkter hurtigere end nogensinde før," siger Henrik Ehrnrooth, CEO og President i KONE.

Testtårnet i Kunshan er det højeste af KONEs otte globale testanlæg. KONEs underjordiske testanlæg i Tytyri, Finland, er 305 meter dybt, så virksomheden kan afprøve elevatorer ved hastigheder på op til 17 m/sek. – verdens eneste testanlæg, hvor man kan nå disse hastigheder. I det nye testtårn i Kunshan er den højeste hastighed 15 m/sek.

Forsknings- og udviklingsteamet i Kunshan arbejder tæt sammen med KONEs laboratorieforskere i højhusteknologi i Finland. "Det rykker vores forsknings- og udviklingsenheder i Finland og Kina tættere sammen. Geografisk er det en fordel for os at have to særskilte laboratorier tæt på vores markeder i Europa og Asien til betjening af begge halvkugler," tilføjer Henrik Ehrnrooth.

Åbningsceremonien blev overværet af den finske økonomiminister Olli Rehn, viceborgmesteren Suzhou Xu Huimin samt KONEs Chairman Antti Herlin og KONEs President og CEO Henrik Ehrnrooth.

KONE startede i Kina i 1996 med registreringen af datterselskabet KONE Elevators Co., Ltd. Den første fabrik i Kunshan blev åbnet i 1998 på et sted, der nu ligger midt i et boligområde. Den nye KONE Park i Kunshan blev åbnet i 2013 og er i dag KONEs største produktionsenhed i verden. KONE arbejder også gennem sit majoritetsejede joint venture GiantKONE. KONE har et netværk bestående af over 500 lokationer i Kina og har over 13.000 medarbejdere i landet. KONE er den førende virksomhed på det kinesiske marked målt på nye elevator- og rulletrappeordrer.

For mere information kontakt venligst
Le Sjørup Christiansen, Marketing- og kommunikationskoordinator, tlf.: 22703116, e-mail: le.christiansen@kone.com

Om KONE
KONE er en af verdens førende virksomheder inden for elevator- og rulletrappebranchen. KONEs målsætning er at tilbyde den bedste People Flow®-oplevelse ved at udvikle og levere løsninger, der sætter personer i stand til at bevæge sig jævnt, sikkert og behageligt uden ventetid i bygninger i et stadigt mere urbaniseret miljø. KONE leverer branchens førende elevatorer, rulletrapper, automatiske døre og porte og integrerede løsninger for at styrke personstrømmen i bygninger. KONEs services dækker en bygnings levetid fra designfase til installation, vedligeholdelse, reparation og modernisering. I 2015 havde KONE en årlig nettoomsætning på EUR 8,6 mia. og næsten 50.000 ansatte ved udgangen af året. KONEs B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd i Finland. www.kone.com

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.