KONE får atter topkarakter af prestigefyldt international bæredygtighedsorganisation

Pressemeddelelse Publicerede 02-24-2021


KONE – en af verdens førende virksomheder inden for elevatorer, rulletrapper, automatiske døre og porte – er blevet optaget på Carbon Disclosure Projects (CDP) prestigefyldte A-liste som en af verdens mest bæredygtige virksomheder.

​KONE har for ottende år i træk fået opmærksomhed for sit arbejde med at reducere virksomhedens emissioner, håndtere klimarisici og arbejde for en økonomi med lave CO2-emissioner. CDP lister mere end 9.600 virksomheder, der står for 50% af den globale markedsværdi, hvoraf kun nogle få havner på A-listen.

– Vi er stolte over at have modtaget den flotte udmærkelse fra CDP. For os er bæredygtighed vigtigere end nogensinde, og de udfordringer, vi står over for i dag, driver både efterspørgsel og foranstaltninger for CO2-neutralitet fra virksomheder, byer og lande. Vi bør alle stræbe efter en bæredygtig urbanisering, som gavner klimaet, og der er ingen tvivl om, at klimavenlige forretninger skaber store muligheder for os og vores kunder, siger Kurt Horn, adm. direktør for KONE Scandinavia.

Den internationale organisation CDP (Carbon Disclosure Project) arbejder for at sikre, at virksomheder og lande tager ansvar for deres miljøpåvirkning og klimaforandringer. Organisationen anvender en dybdegående og uafhængig metode til at vurdere virksomheder og give karakterer fra A til D- baseret på omfanget af rapportering, opmærksomhed på – og styring af – miljømæssige risici, samt hvor ambitiøse og meningsfulde virksomhedens mål for bæredygtighed er.

– Vi driver vores forretning på en bæredygtig måde og forventer det samme engagement fra vores leverandører. At tage ansvar for miljø og klima er en vigtig del af KONEs adfærdskodeks, som alle medarbejdere og leverandører har skrevet under på. Som medlem af FNs Global Compact Network støtter KONE dagsordenen for bæredygtig udvikling, som behandler de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af bæredygtighed, udtaler Helle Gitz-Johansen, miljø- og kvalitetsansvarlig hos KONE Scandinavia.

KONE er pt. den eneste virksomhed i branchen med en placering på Corporate Knights globale liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder, og virksomheden indtog en andenplads blandt 234 andre virksomheder i kategorien Machinery Manufacturing.

Læs mere
CDP 2020 komplette liste
KONE's Sustainability Report 2019 (PDF)

For mere information kontakt venligst
Le Sjørup Christiansen, Scandinavian Marketing Manager, tlf.: 22703116, e-mail: le.christiansen@kone.com

Om KONE
KONE er en af verdens førende virksomheder inden for elevator- og rulletrappebranchen. KONEs mission er at forbedre flowet i byerne ved at udvikle og levere løsninger, der gør det muligt for personer at bevæge sig smidigt, sikkert og trygt i og mellem bygninger. KONE leverer branchens førende elevatorer, rulletrapper, automatiske døre og integrerede løsninger. KONEs løsninger og services dækker hele bygningens levetid fra designfase til installation, vedligeholdelse, reparation og modernisering. I 2020 havde KONE en omsætning på 9,9 mia. euro og næsten 60.000 ansatte ved udgangen af året. KONE’s B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Helsinki i Finland. kone.dk


Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.

WELCOME TO KONE!

Are you interested in KONE as a corporate business or a career opportunity?

Corporate site

Would you like to find out more about the solutions available in your area, including the local contact information, on your respective KONE website?

Your suggested website is

No suggested country found

Visit country site