Test af elevatorer

Uanset hvad højhusteknologien bringer, har KONE faciliteterne til at teste den. Kunshan Test Tower er bygget med ét enkelt formål for øje: test af elevatorer for at gøre dem bedre, mere intelligente og hurtigere.

Velkommen til højhusteknologiens Silicon Valley. Produktions-, forsknings- og udviklingscenteret KONE Park i Kunshan i Kina er stedet, hvor førende højhusinnovationer udsættes for krævende tests.

Midt i det hele står det nyligt indviede Kunshan Test Tower på 36 etager og en højde på 235 meter over det flade landskab. Det er virkelig en helt usædvanlig skyskraber: Den har ingen kontorer, lejligheder eller erhvervslokaler, kun et enormt maskinrum og 12 elevatorskakte. Og det smarte er, at indholdet i skaktene kan skifte fra måned til måned.

”Hele tårnet er i bund og grund en teknisk kamæleon. Elevatorerne i testskaktene rekonfigureres løbende. Vi demonterer og monterer nye elevatorer eller i det mindste nye komponenter hver måned,” siger Antti Hoppania, direktør for Reliability and Quality KONE Technology.

Teknisk kamæleon

Blandt de få permanente installationer er en superhurtig, 10 m/s, dobbeltdækkerelevator, der kører gæster fra stueetagen op til skylobbyen og udstillingslokalet. Det er verdens første dobbeltdækkerelevator med KONEs superlette UltraRope™-tovteknologi.

Et andet permanent anlæg er en industrielevator, der kører hele vejen op til 36. etage og er forbeholdt forskning og udvikling. Med tårnet har KONE desuden et unikt sted, hvor kunder kan indbydes til at se de nyeste innovationer i funktion.

Testtårnet midt i en eksisterende forsknings-, udviklings- og produktionspark er ensbetydende med en stor forbedring af KONEs smidighed. ”Nu hvor vi har yderligere kapacitet, styrke og hastighed, vil vi kunne levere nye produkter til markedet hurtigere end nogensinde før," siger Hoppania.

Kunshan Test Tower er den ”asiatiske” tvilling til KONEs testskakt for høje bygninger i finske Tytyri.

”Vi havde brug for yderligere kapacitet og flere muligheder for at styrke vores bestræbelser for at teste elevatorer til høje bygninger. Vi var tidligere afhængige af vores enhed i Finland samt mindre testskakte i Kunshan, men deres højde kunne på ingen måde sammenlignes med denne,” forklarer Hoppania.

Nye højder I forskning og udvikling

Den geografiske placering er ideel, idet den forener KONEs to forskningsenheder i Finland og Kina. ”Vi er nu fysisk tættere på vores asiatiske kunder og har to teams, der arbejder som en fast sammentømret enhed på tværs af den østlige og vestlige halvkugle,” tilføjer han.

”KONE er en førende aktør, som går foran i den teknologiske udvikling på markedet for mellemhøjt og højt byggeri. Dette nye vartegn, der er øremærket forskning og udvikling, er et visuelt stærkt symbol på vores mål om at føre elevatorteknologien til helt nye højder.”

Test af elevatorer

OPSUMMERING AF
FACTSKONEs løsninger
  • KONE Kunshan Test Tower
  • Opført: 2015
  • Højde: 235,6 m
  • Etager: 36
  • Maks. elevatorhastighed: 15 m/s
  • Arkitekt: Suzhou Industrial Park Design & Research Institute Co., Ltd
  • Ejer: KONE
  • Bygherre: KONE
  • Entreprenør: JiangSu Wannianda Construction Group Co., Ltd
  • KONE dobbeltdækkerelevatorer
  • KONE UltraRope™-teknologi
  • KONEs serviceelevator til forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • Forskellige nye KONE-løsninger vil blive testet i de rekonfigurerbare elevatorskakte

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.