Elevatoretikette beskytter helbredet

Beskyt dit og andres helbred med god elevatoretikette

Elevatorer er pr. definition et lukket rum, hvor tilfældige mennesker blandes. De er også et vigtigt transportmiddel for mennesker, der har svært ved at bruge trappen, især i kritiske miljøer som hospitaler. Vi har samlet nogle tips til, hvordan man kan gøre det sikrere at bruge elevatoren i vanskelige tider ved at vise hensyn.

20. marts 2020

Selv om der for mange i øjeblikket er restriktioner på at bevæge sig rundt i bybilledet og bygningerne, er der steder, som er nødt til at fungere selv i krisetider. Hospitalerne er et godt eksempel. Her skal det hele tiden være muligt for mennesker og forsyninger at komme effektivt fra etage til etage og rundt i bygningen.

Men mange kontorer, butikker, beboelsesejendomme og offentlige transportcentre er også nødt til at være klar. For brugerne af bygninger som disse er elevatorer ofte det mest effektive middel til at nå frem til bestemmelsesstedet til tiden. Alle, der bruger en elevator under udbruddet af coronavirus (COVID-19), kan gøre en indsats for at øge sikkerheden under pandemien ved at følge nedenstående elevatoretikette.

1. Undgå at røre direkte ved knapperne med hænderne

Billede

I elevatorer med traditionelle trykknapper er det bedst at undgå at røre ved knapperne med fingrene for ikke at sprede virus. Brug i stedet handsker, når du trykker på knappen, eller brug enden af blyant eller lignende.

Hvis du er nødt til at bruge hænderne, skal du huske at vaske dem snarest muligt eller rense dem med håndsprit.

2. Undgå forsamlinger

Billede

Hvis elevatoren er fyldt, skal du være tålmodig og vente på den næste. Du kan også overveje at bruge trapperne. Det bedste er at køre alene i elevatoren eller med kun nogle få andre for at begrænse spredningen af sygdomme som den nye coronavirus, der overføres via åndedrætsdråber.

3. Hold afstand

Billede

Hvis du tager en elevator sammen med andre, skal du forsøge at stille dig mindst én meter fra dine medpassagerer. Hvis du tager en fyldt elevator, er det god skik at gøre som finnerne og undlade at tale. Hvis du skal hoste eller nyse, skal du vende dig væk fra de andre og bruge dit ærme eller et lommetørklæde for at undgå at sprede dråber.

4. Regelmæssig rengøring af overflader

Billede

Det er altid god praksis at rengøre overfladerne i en elevator regelmæssigt. Bed din ejendomsadministrator om at øge rengøringen, så elevatorens knapper, håndlister, vægge og døre samt andre overflader såsom berøringsskærme rengøres regelmæssigt med de rigtige rengøringsmidler.

5. Få mest muligt ud af den teknologi, der er til rådighed

Billede

Teknologien kan være en ven i vanskelige tider. Medieskærme i og omkring elevatorer kan bruges til at holde bygningens beboere og besøgende opdateret om vigtige nyheder, retningslinjer eller tiltag som f.eks. indførelse af forebyggende foranstaltninger for at begrænse spredningen af den nye coronavirus i bygningen eller udenfor. KONE-medieskærme kan opdateres via fjernforbindelse.

Kunder, hvis elevatorer og rulletrapper har det forebyggende vedligeholdelsessystem KONE 24/7 Connected Services, kan holde styr på eventuelle uventede servicebehov for at undgå driftsforstyrrelser.

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.