Invester I fremtiden

En 100-års fødselsdag skal fejres KONE fejrede sine første 100 år i 2010 med stiftelsen af en uafhængig, nonprofitoganisation – KONE Centennial Foundation (KCF) – har til formål at hjælpe udsatte børn og unge i forskellige lande.

”Det begyndte mere som en ”tak” til lande, som havde bidraget til at gøre KONE stor og indflydelsesrig,” siger John Simon, idet vi sætter os for at tale om fondens udvikling. Simon er medlem af KCF’s bestyrelse. Det samme er Tiina Herlin og Riikka Ihamuotila, som også er til stedet på mødet. Teamet har planlagt og udformet KCF’s aktiviteter i forskellige geografiske regioner siden fondens oprettelse.

Deres første projekt tilbage i 2011 gik ud på at oprette et mobilt bibliotek, der henvendte sig specielt til børn af migrantarbejdere i forskellige kinesiske byer. Næste stop var Indien, hvor teamet i samarbejde med Rotary Club Madras støttede Rotary Nagar Youth Center i et slumområde midt i Chennai i det sydlige Indien. Fra Indien fortsatte de til Sydafrika og Mexico i deres søgen efter unge, som havde brug for hjælp.

Udfordringerne varierer fra land til land, men KCF har et klart fokus, når det gælder fondens målgruppe. ”Vi begænser indsatsen til aktiviteter, der gavner børn og unge i lande, hvor der er et klart behov. Det vejleder os og gør det muligt for os at vejlede dem, som søger hjælp,” siger Simon.

Find det rigtige match

Kunst mod vold: mexicanske børn deltager I xico arte-projektet, der støttes af fonden
Kunst mod vold: mexicanske børn deltager I xico arte-projektet, der støttes af fonden

Men det er ikke enkelt at afslutte et initiativ i et land. ”Vi beslutter ikke alt på forhånd,” siger Herlin. "Vi bruger lang tid på at finde ud af, hvad der er behov for, og definere projekternes art,” bemærker hun.

Ihamuotila nikker samstemmende og tilføjer, ”Vi udfører et omfattende baggrundsarbejde, før vi rejser til et land.” ”I Mexico forsøgte vi f.eks. at finde ud at, hvilke problemstillinger, der er mest relevante, og vi talte om gadebørn, pigers stilling i samfundet, osv. – en masse udredningsarbejde.”

Men baggrundsundersøgelser er kun første trin. I den efterfølgende proces indgår en lang række drøftelser med lokale KONE-medarbejdere og potentielle partnere i byen/landet. Første gang KCF’s team besøger et land, aftaler de 10-15 møder på en uge med lokal NGO’er og potentielle partnere, før de vælger den rigtige partner. Dette er ifølge Herlin en langsom, men effektiv måde at finde ud af, hvilket projekt der kunne blive ”selvbærende”.

På jagt efter det magiske øjeblik

”Vi ønsker at finde det magiske øjeblik, hvor noget er i færd med at ske eller kunne ske, hvis vi lige gav det et ekstra skub,” siger Simon. Han bruger Mexico som eksempel. ”Lokale borgere i Mexico City havde stiftet et kollektiv, som skulle foretage ting uden finansiering og havde nået det punkt, hvor de for at fortsætte skulle formalisere, hvad de gjorde, og sikre en eller anden form for finansiering. Vi kunne se, at de befandt sig på det punkt i processen, hvor vi kunne hjælpe dem op på et meget højere niveau og hjælpe mange flere mennesker,” siger han.

Resultatet? KCF og Tanesque A.C., en lokal NGO i et samfund med stor kriminalitet og arbejdsløshed i udkanten af Mexico City, hjælper Xico Arte, en lokal gruppe unge kunstinteresserede, med at blive en uafhængig NGO, der arbejder tæt sammen med Xico Museum.

Det er det samme i Sydafrika. KFC’s initiativ i Sydamerika hjalp sammen med talrige partnere med at stifte Westbury Youth Center (WYC) i et fattigt område i Johannesburg med bandekriminalitet og narkoproblemer og med at sikre opstartsfinansiering fra det finske udenrigsministerium. Centret samler nu nonprofitaktører og kompetenceudviklingsprogrammer under ét tag for at skabe en "one-stop shop", hvor unge kan finde forskellige services og muligheder.

Den trebenede stol

KCF’s arbejde slutter ikke, når projektet er gennemført. Fonden fjernovervåger fortsat udviklingen af alle sine projekter. ”Vi forsøger at besøge hvert projekt mindst en gang om året,” siger Ihamuotila.

Afstanden er ikke det eneste problem, siger hun. Også kulturelle forskelle skaber udfordringer. Det er her, lokale medarbejdere og partnere hos KONE kommer ind i billedet. De hjælper KCF’s team med at afkode indviklede kulturelle forhold og overvinde sprogbarrierer.

”Dynamikken i den tredelte tilgang er som med en trebenet stol; stolen vælter, hvis et af benene bliver vakelvorn. Nogle gange er KONE det usikre ben, nogle gange er det NGO-partneren, og det kræver utrolig meget styring at nå en balance,” bemærker Simon. Det gode er, at teamet har lært at være vedholdende, tålmodig og ser lyst på tingene.

Det er på mindre end ti år lykkedes KCF at gøre en forskel ud fra et samarbejde mellem idéer og værdier. Denne 6 år gamle organisations rejse er kun lige begyndt.

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.