FREMTIDEN MED BIGDATA

Den stigende mængde data, der indsamles af sensorer i elevatorer, bygninger, biler og produkter i hjemmet, forventes at ændre vores levevis i byer, hvor der sker en hurtig urbanisering. KONE samarbejder med IBM for at finde hoved og hale i de store datamængder.

Det anslås, at der i øjeblikket er indbygget ca. 29 mia. enheder og sensorer i alt fra hverdagsprodukter til biler, bygninger og broer. Husholdningsapparater (som f.eks. brødristere og køleskabe), tøj og endda dele sat ind i kroppen bliver koblet til internettet.

Behovet for at administrere, forstå og analysere konstante datastrømme er drivkraften bag samarbejdet mellem to af verdens førende virksomheder om at skabe og forbedre service for KONEs kunder og slutbrugere.

KONE benytter IBM’s IoT og cloud-udviklingsplatforme til at indsamle data fra forskellige sensorer og systemer, koblet til KONEs elevatorer, rulletrapper, døre/porte og turnstiles, der benyttes af omkring 1 milliard personer om dagen.

IBM’s Watson-platform bruger behandling af naturligt sprog og maskinlæring til at få indsigt i store mængder ustrukturerede data. Platformen blev verdensberømt i 2011, da den i en konkurrence i quiz-programmet Jeopardy vandt over sine menneskelige modstandere. Antti Koskelin, CIO hos KONE, forklarer, hvorfor netop denne platform blev valgt:

”Ved at bruge Watson IoT-platformen kan vi dramatisk forbedre elevatorers og rulletrappers driftssikkerhed og driftstid og give en bedre oplevelse, kortere køretid samt forbedre personstrømmen i storbyer. Vi adskiller os i, hvordan vi bruger denne viden til at forbedre vores kundeservice.”

NY SERVICE OG NYE ERFARINGER

”Vores systemer ræsonnerer og skaber hypoteser om, hvad der kan ske, og – hvad der er vigtigt, så lærer de. Det betyder, at jo flere data systemerne får, desto bedre bliver de. I KONEs hænder vil disse teknologier hjælpe ingeniører med på forhånd at finde ud af, hvornår en del i en elevator måske skal serviceres eller udskiftes, hvilket muliggør forebyggende service,” siger Harriet Green fra IBM.

Generelt vil turen gennem bygninger blive individualiseret, være hurtigere, mere sikker og bedre. En fleksibel platform betyder, at det kun er kundens fantasi, der sætter grænser for listen over mulige fordele. ”Endnu en hurtig sejr for bygningsadministratorer er at finde ud af, på hvilke etager i en bygning elevatorer skal vente på forhånd på bestemte tider af dagen,” tilføjer Green.

ÅBNER NYE DØRE FOR KUNDER

At kunne løse mulige problemstillinger, før de opstår, er et af de områder, hvor nye former for forebyggende service kommer i spil. Men det er kun begyndelsen, siger Koskelin, idet han skitserer andre spørgsmål, som kunderne er begyndt at stille.

”Beboelsesejendomme er låste i lange perioder ad gangen. Men hvis man som beboer skal modtage en pakke, kan man så fjernåbne døren for buddet eller give dem adgang til et bestemt rum i huset?” siger han.

Takket være samarbejdet med IBM planlægger KONE at støtte op om udviklingen af et komplekst økosystem af programmører ved at udvikle API’er (Application Programming Interfaces), således at der kan skabes nye applikationer og opkobles forskellige typer udstyr, anlæg og services, hvilket giver en mere jævn, sikker og personlig personstrøm for bygningens brugere.

”En KONE-forretningspartner kan udvikle en app til en gruppe brugere, som så kan forudbestille elevatorer på de travleste tidspunkter af dagen,” forklarer Green. ”Personalet på restauranten kan få besked, når der er mange mennesker på vej, så de kan tage højde for det ved at lave mere mad. Bygningsadministratorer kan optimere deres handlingsplaner i forbindelse med evakuering i nødstilfælde,” tilføjer hun.

Dette samarbejde forventes at forvandle KONEs aktiviteter og teknologiske muligheder i løbet af de kommende år og dermed forbedre bylivets flow verden over.

Del denne side

Cookies

Vi anvender cookies til at optimere hjemmesiden og give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Klik på feltet 'Accepter', hvis du er okay med dette og accepterer alle cookies. Du er også velkommen til at læse mere om vores datahåndtering i vores fortrolighedserklæring.

WELCOME TO KONE!

Are you interested in KONE as a corporate business or a career opportunity?

Corporate site

Would you like to find out more about the solutions available in your area, including the local contact information, on your respective KONE website?

Your suggested website is

No suggested country found

Visit country site